Cabo Roig

Cabo Roig, som ligger syd for La Zenia, er kendt for sine 3 populære strande, pyramiden, gode restauranter, charmerende rækkehuse og store villaer, samt “The Strip”. Når man kommer til en rundkørsel og der inde i rundkørslen står en pyramide på lidt over et par meter, ved man at Cabo Roig er nået.

Video © Alle rettigheder Feriebolig-spanien.dk

Området er delt i to halvdele af hovedvej N-332. Den øvre del er bedst kendt som et boligområde, mens der på vandsiden af N-332 er et rigt indhold af muligheder og oplevelser. Kører man mod vandet fra rundkørslen kører man igennem den gamle del af Cabo Roig, som består af charmerende hvide rækkehus komplekser og store flotte villaer. Denne del ligger på en halvø, som byder på strandende Cala Capitan, Cala Caleta samt Playa de La Regia.

Rundt hele halvøen er anlagt en natursti af sten, hvor man går langs Middelhavet og kan nyde udsigten mod Torrevieja og La Manga samt de store frontline villaer. Ved Cala Caleta stranden, ligger en af områdets populæreste restauranter, La Bahia. Med sin sydvendte terrasse og beliggenhed i vandkanten mellem stranden og lystbådhavnen, nydes ikke kun maden, men også stemningen samt udsigten.

Cabo Roigs “The Strip”

Cabo Roig, "The Strip"

Begyndelsen af Cabo Roigs “The Strip”.

En anden kendt del af Cabo Roig er “The Strip”. På The Strip finder du restauranter, loungebarer, pubs, cafeer, diskoteker, butikker, souvenir shops, basarer og meget mere. Der er kort sagt noget for en hver alder – på alle tidspunkter af døgnet.