Pilar de la Horadada

Pilar de la Horada er den sydligste by og kommune på Costa Blanca i provinsen Alicante, placeret lige på grænsen mellem Comunidad Valencia og Murcia-regionen. Byen Pilar de la Horadada er en typisk spansk by, som ligger 2 km fra kysten. Langs kysten i Pilar de la Horadada finder du de små byer Torre de la Horadada og Mil Palmeras.

Området byder på et typisk middelhavsklima, med kølige havbriser om sommeren og beskyttet af omgivende bjerge mod nord for kolde vinde om vinteren. Her kan du nyde mere end 3.000 solskinstimer om året og en gennemsnitlig temperatur, som let overstiger de 20 grader.

I centrum af Pilar de la Horadada finder du alle faciliteter: butikker, konditorier, banker osv. langs hovedgaden “Calle Mayor”. Du vil også opleve en skøn atmosfære nær den lokale kirke på “Plaza de la Iglesia” med flere caféer. I Pilar de la Horadada finder du mange gode restauranter, der tilbyder det lokale køkken til en meget høj standard. De lokale omkringliggende fincaer er leverandører af frugt og grøntsager; artiskokker, peberfrugter, bønner, blomkål, appelsiner, citroner, figner, ferskner, meloner og blommer, for blot at nævne nogle.

I Pilar de la Horadada vil du også finde et veludviklet cykel- og gangnetværk, og du kan vælge i mellem en bred vifte af sportsaktiviteter. Lo Romero 18 hullers golfbane er kun en kort køretur herfra.

Torre de la Horadada

Torre de la Horadada er en lille kystby, men med alle nødvendige faciliteter, såsom supermarkeder, lægecenter og to populære pladser, “Pueblo Latino” og “The Square”, hjemsted for et stort udvalg af restauranter og barer. I Torre de la Horadada vil du også finde en smuk marina og en dejlig promenade langs stranden.

Landsbyen har navn efter et imponerende vagttårn, bygget tilbage i 1591 for at beskytte byens indbyggere mod Middelhavets pirater.

Et besøg i Torre de la Horadada efterlader dig med en fornemmelse af at være en del af det spanske samfund, stedet er meget populær blandt den spanske befolkning, mange familier fra andre dele af Spanien, primært Madrid og Murcia nyder deres sommerresidens her.

Mil Palmeras

Mil Palmeras betyder bogstaveligt tusinde palmer. Mil Palmeras er en rolig kystby, der virkelig kommer til live i sommermånederne som et populært feriemål, kendt for sine sandstrande og rene klare vand. Her tilbydes et bredt udvalg af restauranter og barer.

Strande

Pilar de la Horadadas kystlinje er mere end 4 kilometer lang. Langs kysten kan du finde store sandbanker kombineret med små klippeformationer. Du kan næsten gå langs hele kystlinjen takket være de mange flotte promenader.

Det fredelige hav og manglen på stejle skråninger i de små bugte, gør strandene tilgængelige for selv de mindste børn.

De ideelle betingelser for strandene i Pilar de la Horadada har gjort dem “Blå Flag-strande” indenfor EU, der giver en garanti for optimale omgivelser. Desuden byder de på en bred vifte af faciliteter og er let tilgængelige for handicappede.

Strande fra nord til syd:

  • Vistamar: Det er stranden som ligger længst mod nord i Pilar de la Horadada, den grænser op til nabokommunen Orihuela Costa, og er forbundet med stranden i Mil Palmeras, ikke kun langs kysten, men også via promenaden, der løber langs de naturlige klipper.
  • Mil Palmeras: En af de handicapvenlige strande i Pilar de la Horadada. Det er en af ​​de mest besøgte strande, da den har en lang række faciliteter til rådighed, såsom et børneunderholdningsområde, strandbarer, bådudlejning, solsenge, samt ligger meget tæt på mange restauranter. I sommermånederne byder strandpromenaden på et lille marked, der slutter efter midnat. Fra september til december, og fra februar til maj, er stranden vært for et helt nyt projekt med navnet Hibernis Mare (Vinter stranden). Det er et program med gratis aktiviteter for alle aldre, med lege-område, skate-lektioner og andre sportsaktiviteter som zumba, aerobox, tai chi, yoga, etc.
  • El Río: Denne strand modtager sit navn fra floden Río Seco, der udmunder på denne strand. For nylig er en ny træbro blevet indviet her, så du kan gå langs stranden fra Torre de la Horadada til Mil Palmeras.
  • Rocamar: Denne strand består af flere små skjulte bugte, der tiltrækker folk på jagt efter inspiration og par, der ønsker fred og ro.
  • Los Jesuitas: Er en bugt med brede dimensioner. Her finder du en permanent volleyballbane som tiltrækker mange unge mennesker som dyrker forskellige sportsgrene. Mellem stranden og den første af Rocamar bugterne finder man “Puntal del Gato”, en lille klippe hvorfra du kan nyde en storslået udsigt over kysten i Pilar de la Horadada.
  • El Conde: Stranden lige ved siden af ​​det berømte vagttårn fra 1591, og den lokale politistation. Et magisk sted at nyde solopgangen. En lille strand, men med alle nødvendige faciliteter.
  • El Puerto: Stranden er tilgængelig via en rampe placeret i havnen, hvor Yacht klubben arrangerer kurser og kapsejladser. Om sommeren afholdes der på denne strand forskellige arrangementer og mesterskaber inklusiv svømning, som giver masser af liv til denne strand ved marinaen.
  • Las Villas: Mange børn elsker at komme til denne strand med deres strandspand for at være krabbefiskere i det klippefyldte område. Her fra starter Sardinero havnepromenaden som slutter ved Jesuitas Beach.
  • Las Higuericas: Dette er en meget populær strand blandt den spanske befolkning. Det er en af ​​de mest besøgte strande i området om sommeren, da den er let tilgængelige for handicappede, den har en stor parkeringsplads og en legeplads i sandet samt et legeområde i vandet. Langs stranden finder man en smuk promenade med palmer, som er perfekt til både vandre- og cykelture. Desuden byder flere sommeraftener på koncerter arrangeret af byrådet på strandens parkeringsplads.
  • El Mojón: Det er den sydligste strand i kommunen Pilar de la Horadada og Costa Blanca, som ligger på grænsen til Murcia-regionen og Costa Calida på spidsen af ​​Mar Menor. Det er en åben strand med gyldent sand og med smukke klitter og naturligt Middelhavs miljø.