Skandinavisk medarbejder på Las Colinas de Campoamor
Las Colinas de Campoamor der satser på flersproget personale af forskellige nationaliteter har nu ud over personale fra Spanien, England, Wales nu suppleret med Daniel fra Argentina og Kim fra Danmark. Det er Troon Golf der administrerer Las Colinas de Campoamor golfbane og servicen er helt i top.
Troon Golf®, som er førende inden for administration, udvikling og markedsføring af luksuriøse golfbaner, har fået ansvaret for Las Colinas de Campoamor Golf Resort.
Troon Golf, der har hovedsæde i Scottsdale, Arizona, og internationale kontorer i Hongkong, Australien, Schweiz og Dubai, er verdens førende virksomhed inden for administration, udvikling og markedsføring af luksuriøse golfbaner. Troon Golf administrerer i øjeblikket over 185 golfbaner i 32 stater og 28 lande. Dette gør dem til verdens førende golfbanevirksomhed.
Virksomheden blev grundlagt i 1990 med Troon North Golf Club som sit flagskib. Deres mission er at tilbyde hver gæst en oplevelse i verdensklasse, opfylde gæsternes ultimative golfdrøm ved hvert besøg og gøre deres dag så fuldendt, at de opsøger andre Troon Golf-anlæg på deres golfrejse. Dette betegnes overalt i verden som ”the Troon Golf Experience”.
Troon Golf har valgt at fokusere udelukkende på luksusgolfejendomme og -byggerier og indtager en fremtrædende niche i golf- og serviceindustrien. I Troon Golfs 17-årige historie har virksomheden opnået et omdømme for at have perfekte golfbaneforhold, personlig medlemsservice, fremragende mad og drikkevarer og produkter i verdensklasse på deres anlæg. Det samlede resultat er et anlæg, som administreres med perfektion og professionalisme på et niveau, som ikke overgås i golfindustrien.