Boligkøb – Tryghed på 1. klasse
Så lykkedes det os endelig at få købt en bolig i Spanien, hvilket ikke mindst er Carsten Langes fortjeneste: Det skal forståes på den måde, at havde vi ikke mødt Carsten, ja så havde vi sikkert ikke fået erhvervet os en bolig, men stadig «kun kigget», som vi har gjort de sidste 15 år.
Vi har ikke tidligere følt os trygge nok til at tage den endelige beslutning om køb, men igennem Carsten og Mediter Real Estate har vi fået denne tryghed. Trygheden er kommet til udtryk ved, at Carsten i første omgang viste os huse og lejligheder i forskellige områder, og vi følte os på ingen måde presset til at købe – for som Carsten sagde til os mange gange, så skal mavefornemmelsen være helt tilstede, når man skal købe en bolig.
I sommers fandt vi så vores bolig i Lomas De Cabo Roig som var et nybyggeri under opførelse. Under bygge processen blev vi løbende orienteret om byggeriets forløb, og hele papir forløbet gik også uden problemer.
Vi valgte det lokale advokatfirma «Mare Nostrum». Et rigtig godt valg, hvor alt korrespondance er gået hurtigt og uden problemer.
I forbindelse med selve overtagelsen, har Mediter Real Estates aftersale fungeret helt forrygende. Anette Stenshøj har været os en uvurderlig hjælp, det være sig med hjælp til indkøb af div inventar, hvor møbelforretningerne i Torrevieja blev gennemtrailet sammen med Anette, bestilling/installation af internet, aircon bestilling/opstætning og vi kunne blive ved. At have Anette ved vores side under forløbet har givet/giver os meget stor grad af tryghed, og er helt fantastisk.
Vi har også valgt at melde os ind i Club Mediter, hvor der også tilbydes tryghed bl.a. i forbindelse med med opsyn af huset, når vi ikke selv kan være der.
Vi vil gerne takke alle de personer hos Mediter, som vi har haft kontakt med:
Carsten, Kristin, Javier og Anette således vi nu har fået vores dejlige oase i Lomas De Cabo Roig – Vista Azul XXV.
Karin og Per Thomsen