Hvordan fejrer man Jul i Spanien?
Hvordan fejrer man Jul i Spanien?
I Danmark og mange andre vestlige lande begynder den kommercielle jul ofte tidligt på efteråret. Sådan er det ikke i Spanien. Her starter julen først i december, men så er der til gengæld også skruet helt op for højtidelighederne.
I praksis forbinder mange spaniere dog julelotteriet El Gordo (Den Tykke) med den virkelige start på julen. Dette ekstraordinære lotteri er siden 1812 blevet afholdt hvert år den 22. december. El Gordo er en kæmpe tv-begivenhed, som har millioner af håbefulde spaniere klistret til tv-skærmene.
I Spanien betyder jul først og fremmest tid med familien. Hvad det angår julemaden er der generelt ikke en fastlagt traditionel menu, eftersom de typiske retter varierer fra region til region. Dog vil menuen ofte indeholde fisk og skaldyr til forret efterfulgt af en god steg af enten svinekød, lam eller kalkun.
Selvom det er blevet mere normalt, at børnene får gaver af “julemanden” selve juleaften, får mange børn endnu først deres gaver den 6. januar, hvor man fejrer de hellige tre konger.
Den 28. december er for spanierne ligesom første april. ‘Día de los Inocentes’ er Spaniens ‘spas-dag,’ hvor man må snyde hinanden og det bliver der som regel gjort en del ud af.
Nytårsaften er selvfølgelig også en festlig aften i Spanien. En af de mange traditioner i Spanien nytårsaften er at spise tolv vindruer i takt til klokkeslagene, når klokken slår 12. Dette skulle bringe masser af lykke i det nye år.
Den 5. januar om aftenen er der i alle spanke byer et optog, hvor de hellige tre konger kommer til byen. Om natten sætter børnene en skål vand frem til de tørstige kameler, for de ved at Melchor, Gaspar og Baltasar lister sig ind i løbet af natten med gaverne. Efter pakkerne er åbnet den 6. januar, bliver der spist “roscón” en traditionel spanks julekage, hvori der er gemt en figur af de hellige tre konger samt en tørret bønne. Det hedder sig, at den der først finder figuren i kransen, vil blive kronet, mens den, der finder bønnen, skal betale for kransen.
Druer eller ej – må lykken tilsmile dig i 2019!