Allerede efter det første uforpligtende besøg af Mediter Real Estate i vort hjem, var vi overbeviste om, at vi havde at gøre med et seriøst firma. Vi havde efterfølgende en snak med andre udbydere af spanske boliger, men ingen af dem vandt den samme tillid.
Vi valgte at rejse til Spanien på egen hånd for at kigge på området og aftalte at mødes med Mediter Real Estate. De brugte megen tid på at vise os såvel området, som relevante huse og lejligheder og fik hurtigt “skudt” sig ind på vores ønsker og krav. På intet tidspunkt følte vi noget købspres fra Mediter Real Estates side, hvilket bekræftede vores tillid til firmaet. Stadig uden pres gav de os den tænke pause vi havde brug for, inden vi skrev under på købekontrakten.
Efter at have købt og overtaget vores nye lejlighed i et for os ukendt land, fulgte adskillige spørgsmål som Mediter Real Estate til stor ros, alle har hjulpet os med at svare på. Kort sagt er Mediter Real Estate altid utroligt behjælpelige, altid giver de sig tid til netop os – også selv 2 1/2 år efter at vi overtog lejligheden.
Det største bevis vi kan give for, at vi har været ovenud tilfredse med Mediter Real Estate, må være, at vi nu har købt lejlighed nr. 2 i Spanien – og selvfølgelig også igennem Mediter Real Estate.