Det er tid til projektbolig igen
Det er tid til projektbolig igen. “Priserne skal falde meget mere endnu?” eller “priserne har nået bunden?” Meningerne er mange, men om det er det ene eller andet der er rigtigt, vides kan i kun spå om. Der er ingen der med sikkerhed kan sige noget om den fremtidige prisudvikling før der er gået 6 måneder og der ses tilbage…
Der er i øjeblikket mange boliger til salg i Spanien. Spanien er et land med ca. 45 millioner indbyggere. Over de senere år, er der opført mange nye boliger – i hele landet. Mange af disse står stadig usolgte.
Når der tales om boliger i Spanien, er det vigtigt at se for sig, om der er tale om boliger til Spaniere eller om købere fra hele Europa. Langs det meste af den spanske kyst, er en stor del af boligerne ejet af udlændinge. Udlændinge som har købt en bolig, som de benytter til feriebolig, vinterbolig eller udlejningsbolig. Boligerne er ofte nær vandet og klimaet er behageligt året rundt. Dette var godt tilbage i 80’er, 90’erne, 00’erne og er det stadig den dag i dag.
At eje en god bolig, i et område med godt vejr året rundt samt nærhed til golfbaner, havet, flot natur, supermarkeder, restauranter m.m. er for mange mennesker en drøm.
Der er de senere år flere og flere der har fået lyst og råd til bolig i Spanien. Endnu flere efter finanskrisen tog ca. 40% af boligpriserne. Kører man en tur på Costa Blanca/Costa Calida, vil man se lige så mange “til salg” skilte i dag, som der har hængt de sidste 10 år. Men i øjeblikket bliver der lagt mere mærke til dem på grund af KRISEN.
Mange kommer nu igen til Spanien med ønsket om at købe en bolig – eller måske næsten at “stjæle” en bolig fra pressede sælgere. Mange er bekendt med at især Englændere er presset af deres dårlige økonomi og lave pund kurs, og hvad med bankerne? De har jo overtaget rigtigt mange boliger fra folk som ikke kunne klare låneydelserne mere.
I Spanien kommer en bolig ikke på tvangsauktion. I stedet overtager banken direkte, når kunden ikke kan betale.
Store rabatter og prisfald?
De skandinaviske medier skriver om store rabatter og prisfald – men i forhold til hvad?
Hvis en bolig har været voldsom overprissat tidligere, lyder 40-50% prisfald som en gave. Dog kan det være, at prisen stadig er for høj, da den endnu ikke er konkurrencedygtig i forhold til sammenlignelige boliger.
Det lyder ualmindelig godt med tilbuddet om at overtage en bolig til restgæld fra en bank, med op til 100% finansiering og til en historisk lav rente.
Og bankerne HAR taget nøglerne fra mange boligejere, som ikke har kunnet overholde forpligtelserne på deres boliglån. En meget stor andel af disse boliger er købt mellem 2005 og 2008, hvilket vil sige til høje priser. I Spanien er der handelsomkostninger på ca. 10% ved et boligkøb. Disse samt hele boligen har bankerne i Spanien finansieret. Det vil sige at der ofte ligger en belåning mellem 80% eller mere af boligens pris fra 2005 – 2008. Skulle man finde en bolig, som “kun” har en 80% finansiering, er denne stadig ikke konkurrencedygtig i forhold til det generelle prisfald vi har haft på ca. 30 – 40%.
Bankerne ønsker ikke at sælge med tab, og det vil de fleste private boligejere heller ikke. En stor del af de boliger som står til salg, er derfor ikke konkurrencedygtige på de priser de tilbydes til.
Hvad betyder alt dette i forhold til udvalget af gode boliger, med den rigtige beliggenhed og til den rigtige pris?
Det betyder at udvalget af disse boliger på det seneste er blevet mindre, da mange af de bedste og mest attraktive boliger er solgt.
Dette har medført at nogle af de store og mest velkonsoliderede byggeselskaber igen begynder at lancerer nye projektboliger. Hvis boligerne går under kategorien “god bolig, god beliggenhed og rigtig pris”, kan de sælges. Udvalget af ikke-attraktive boliger er stort. Disse boliger vil blive solgt på et tidspunkt, men ikke i det nuværende marked. De anses ikke for at være i “konkurrence” med hvad den generelle efterspørgsel lyder på. Er det “et godt køb”, hvis man kan købe en bolig, som er nedsat 50% i forhold til 2007 priser, hvis beliggenheden og standen på boligen er dårlig? Måske, men oftest ikke…
Vi ser i øjeblikket en større efterspørgsel efter “drømmeboligen”. Finder vores kunder “drømmeboligen”, og er prisen konkurrencedygtig – køber de.
Med en kortere opførelsesperiode, højere kvalitet og større fleksibilitet er byggeselskabernes projektboliger igen ved at blive et spændende alternativ til gensalgs markedet i Spanien.
Dette skyldes at byggeselskaberne grundet den store konkurrence fra gensalgsmarkedet er blevet tvunget til at udbyde konkurrencedygtige boliger hvad angår såvel, pris, kvalitet, fleksibilitet som tryghed.
Denne udfordring har flere at de stærkeste byggeselskaber nu taget op.
Nysgerrig på hvordan vi kan hjælpe dig med at finde din drømmeferiebolig i Spanien?
Så kontakt os i dag for en uformel snak.
Husk, du kan også holde dig opdateret via vores nyhedsbrev. Tilmeld dig i bunden af denne side.
Du også kan følge med på vores Facebookside. Her opdaterer vi løbende med inspiration, nye boliger og nyheder fra Costa Blanca.