Drømmeboligen der pludselig dukkede op på en køretur – Rune og Gitte Bach Andersen’s boligkøb i Torrevieja
I sommeren 2019 tager Carsten på vegne af Mediter Real Estate, Rune og Gitte Bach Andersen med på en køretur i Torrevieja. Parret har tidligere på ugen allerede set på mange andre boliger i området med en anden ejendomsmægler, så derfor forventer de samme tur igen. Men Carsten ville ikke vise dem flere lejligheder lige nu. I stedet tog de et skridt tilbage, for at kunne mærke og opleve de forskellige områder. Noget som viste sig at være den helt rigtige metode for at finde drømmehjemmet. Med sænkede parader og nul intentioner om at købe, fandt de nemlig samme dag lejligheden som Rune og Gitte i dag ejer. Læs mere om deres oplevelse med Mediter Real Estate her:
Fortæl med egne ord omkring forløbet med Mediter Real Estate. Hvordan var oplevelsen?
Vi havde egentlig besluttet, at vi bare skulle bruge en uge på at kigge på boliger og områder, og så ellers bruge det næste års tid til at finde ud af, hvor præcis, vi kunne tænke os en lejlighed. Vi havde allieret os med en anden ejendomsmægler, men efter at have set omkring 15 forskellige boliger med første ejendomsmægler, måtte vi prøve en anden strategi. Det blev så med Mediter Real Estate og Carsten. I starten blev vi faktisk ret overraskede over, at Carsten egentlig ikke ville vise os boliger, men bare køre os rundt i området, så vi kunne lære det lidt at kende først. Da han så viste os nogle ganske få boliger, endte vi med (trods alle intentioner) at afgive et bud på vores nuværende lejlighed. Det endte med at blive en handel med et dødsbo, har fra det var en længere affære i forhold til overtagelse, men vi fik ret hurtigt nøgler og brugsret til boligen, mod deponering af købsprisen. Lejligheden var møbleret, men ellers tømt for al indbo, så Mediter har været behjælpelig med indkøb af ekstra møbler, sengetøj og meget andet. Selv småting som at få hængt kroge og toilet holdere op, var Javier behjælpelig med (Læs mere om Club Mediter her). Ligeledes har vi nydt godt af utrolig god hjælpsomhed og rådgivning om store og små spørgsmål, som vi måtte have og vi bliver altid mødt med samme smil og hjælpsomhed, uanset, hvad vores ærinde har været.
Tryghed og rådgivning
Lige omkring tidspunktet for vores overtagelse, havde der været uvejr i Torrevieja, med rigtig megen regn – så vi var naturligvis betænkelige ved, om der var sket noget med lejligheden. Vi ringede til Carsten – og fik besked om, at han allerede havde været ude og se – og at der ingenting var sket. Det er sådan noget, der virkelig giver tryghed i et køb.
Fra nykøbt lejlighed til en følelse af at komme hjem
Allerede første gang, vi kom ned for at bruge en uge i lejligheden, og vi kom ind til nyredte senge og ordnede forhold, følte vi os hjemme – Vi har haft et hold børn og børnebørn med dernede en uge – og de havde præcis samme følelse af at “komme hjem” til Spanien. Det har i høj grad været Mediter, der har medvirket til, at det er gået så hurtigt for os at føle os så godt tilpas ved området. Faktisk, er vi så glade og tilfredse med vores forløb og lejlighed, at vi har meddelt Mediter, at de gerne må have os i tankerne, hvis der i fremtiden skulle dukke endnu en lejlighed op i samme byggeri.
…Og vi holder øje med nye lejligheder til jer ☺️ Tusind tak for at dele jeres oplevelse med os. Det har været en fornøjelse at møde jer, og vi ønsker jer fortsat mange gode stunder i jeres lejlighed og i vores skønne Spanien.
Nysgerrig på hvordan vi kan hjælpe dig med at finde drømmeboligen? Så kontakt os her.
Følg også med på vores Facebook-side, hvor vi deler nye boliger og inspiration til at forsøde livet i Spanien.