Officielt: Paramount Pictures vil bygge kæmpe forlystelsespark i Murcia regionen
Efter mange rygter er det nu officielt. Paramount Pictures vil bygge en ny forlystelsespark i Murcia regionen. Ikke nok med at den er helt ny – den bliver også den største i Spanien, og vil blive set som en direkte konkurrent til Eurodisney. Projektet menes at kaste op mod 20.000 nye arbejdspladser af sig, mens hotelsenge pladser forventes at stige med 15.000.
Dette er godt nyt for Murcia regionen, som oplevede et enormt boom af boligbyggeri, med specielt mange golfresorts fra 2003-2008. Der er blevet opført mange boliger, golfbaner og 4 og 5 stjernet hoteller. Disse vil uden tvivl blive populære når forlystelsesparken slår sine døre op.
Hvor forlystelsen skal ligge er endnu ikke bestemt. Blandt en mulig beliggenhed er Condado de Alhama Golf Resort. Resortet drives i dag af IRM (Iniciativa Resort Mediterráneo, som ejes af CAM Bank, Banco Popular, Banco Valencia og Bancaja). Sammen med borgmesteren i Alhama de Murcia, har de leveret et oplæg til Paramount. Forlystelsesparken forventes at blive 5 millioner kvadratmeter stor.
Alhama de Murcia/Condado de Alhama Golf Resort er dog ikke, de eneste der er ude og tilbyde jord til projektet. Også omkring Cartagena er der tilbudt jord, og flere aktører forventes på banen.
Mediter Real Estate vil naturligvis komme med løbende nyheder omkring dette projekt, der har potentialle til at “løfte” hele Costa Blanca Syd og Costa Calida.