Trivees La Ceñuela i Punta Prima til salg

Trivee har netop præsenteret planerne for salget af La Ceñuela – igen.
Projektet er blevet forsinket, efter rådhuset i Torrevieja trak byggetilladelserne i længere tid end forventet. Disse er frigivet, og forventet byggestart er allerede indenfor et par uger.

Til forskel fra første gang projektet blev præsenteret, er der nu kun 1 boligtype.
Dette er modificering af den allerede kendte type, Java, som er bygget med særdeles stor succes i Villamartin. Byggeriet er i to etager, og både stueplan og 1. sal byder på 2 soveværelser og 2 badeværelser. Stueplanslejlighederne får en terrasse og et mindre haveareal og udgang til den store fælles pool, mens topetagerne får en lækker terrasser og en tagterrasse med lækker udsigt over området og Middelhavet, som blot ligger 2 kilometer væk.

En stor del af boligerne vil få en flot udsigt ned mod Middelhavet, vejen op til La Ceñuela projektet stiger svagt hele vejen.