Trivee får flot modtagelse med Aqua Marina i Cabo Roig og La Ceñuela i Punta Prima

Da Trivee for et par uger siden præsenterede de seneste to projekter, Aqua Marina i Cabo Roig og La Ceñuela i Punta Prima, var det med en vis spænding i forhold til markedet. Trivee, som udspringer af det tidligere Quara, har primært bygget fra 5 km. inde i landet. De to nye projekter er henholdsvis 200 meter og 1.5 km fra Middelhavet.

Markedet har dog reageret positivt på de to nye projekter.

Aqua Marina, som blot ligger 200 meter fra Middelhavet, er meget vel modtaget. Aqua Marina byder på kilometervis strandpromenade, lækre sandstrande, hyggelige restauranter ved vandet, marina og “Cabo Roig stripen”, som indeholder alle faciliteter man kan ønske sig. Altsammen indenfor gå-afstand.

 

La Ceñuela ligger på en af højeste placeringer i området Punta Prima / Los Altos. Med den skrånende grund, vil Trivee sikre stort set alle kunder kommer til at nyde den spektakulære udsigt over Torrevieja by og Middelhavet. Flot om dagen og flot om aftenen.

 

Trivee er i færd med at afprøve de sidste detaljer med hensyn til indvendige materialer, og indenfor kort tid vil selve byggeriet af begge områder gå i gang.