Positive tal for boligpriserne i Alicante

Hvad vi hos Mediter Real Estate i snart 12 måneder har kunnet mærke, kan nu aflæses i statistikkerne for boligpriser. I Alicante provinsen faldt priserne “kun” 1,9 % i 2011. På landsbasis faldt priserne 6,8%. Vi har hos Mediter Real Estate konstateret at boliger på attraktive beliggenheder ikke er faldet i pris i 2011 og at flere områder endda har haft mindre prisstigninger.

Mange købere kommer til Spanien med henblik på at byde langt under udbudsprisen i håb om at gøre et godt køb. Da priserne på de fleste boliger allerede er reduceret til den aktuelle markedspris må mange erkende at de ikke kan opnå et væsentligt afslag.

Efter at have set et udvalg boliger i området, erkender mange, at hvis man gerne vil have drømmeboligen på den rigtige beliggenhed, er det ofte svært at få et afslag i prisen, da udvalget nu er begrænset. Dette er naturligvis under forudsætning af at prisen er rigtigt prisfastsat og boligen derved er konkurrencedygtig.

Vi ser i gennemsnit et fald i priserne på ca. 40% siden de toppede i 2007 og hvis prisen allerede er justeret til “markedsprisen”, er det naturligvis vanskeligt at få et stort afslag derudover.

Man kan sagtens finde boliger, som er faldet i betragteligt i pris i 2011. Men her er tale om boliger, der ikke har været nedjusteret nok eller er beliggende i områder, som ikke er attraktive og hvor udbuddet ofte er stort.

I nogle af de mest attraktive boligområder, hvor udbuddet er lavt ser vi nu svage stigninger når nye boliger kommer på markedet. I nogle af disse områder bygges der nu også nye projektboliger.

Ingen af os kan med sikkerhed sige hvad fremtiden vil bringe. Dog ser vi at der bliver omsat mange boliger i vores område, mens mange boligsælgere samtidig har ramt en smertegrænse for hvor langt man vil gå ned i pris. Det ser dermed ud til at man har ramt en bund i prisfaldet i Alicante provinsen.

Kontakt Mediter Real Estate for yderligere information om priserne på bolig i Spanien.