Mediter Real Estate forlænger sponsorat af Ecco Touren.

Mediter Real Estate forlænger sit ECCO Tour sponsorat og er således igen vært for årets første ECCO Tour turnering der foregår i Spanien fra den 12. – 14. februar på det prisbelønnede resort PGA Catalunya nord for Barcalona.

Det er 9. sæson at Mediter Real Estate i form af et sponsorat bakker op om ECCO Touren,  der genererer mange unge talenter som senere ses på såvel Challenge Touren som Europatouren. Danske navne så som Thorbjørn Olesen, Lucas Bjerregaard, Jeff Winther,  J.B. Hansen, Morten Ørum Madsen samt udenlandske navne som Martin Kaymer, Mateo Manasero, Joakim Lagergren og mange flere har alle spillet på ECCO Touren før de kom videre på de højere rangerende tours.

Mediter Real Estate afholder endvidere en Pro/am turnering den 3. juni i forbindelse med Thisted Forsikring Championship. Vi afholder via Facebook en konkurrence om deltagelse for et hold (3 pladser) i denne Pro/Am turnering, hvor man får mulighed at spille 3 amatører sammen med en professionel. Så hold øje med vores facebook side: https://www.facebook.com/mediterrealestate/