Mediter Real Estate Masters Pro/Am La Manga Club 2014

For 4. år i træk, er Mediter Real Estate vært for Ecco Tour “Vinter Series” finalen på La Manga Club i Murcia.

Der er flere tidligere Europa Tour-vindere og en stribe stærke spillere i feltet, når Mediter Real Masters starter onsdag.

Stjerner som Morten Ørum Madsen, Joachim B. Hansen og Lucas Bjerregaard fra ECCO Touren 2011 og 2012 har i flere år kickstartet deres sæson på La Manga Club ved ECCO Tourens Winter Series, Mediter Real Estate Masters. De er ikke med i år, men selvom feltet igen i år er pakket med tidligere Europa Tour vindere og stærke Challenge Tour spillere, så er der nu plads til nye navne i toppen af leaderboardet.

Navne som Jeppe Huldahl, Mark Haastrup, Lasse Jensen, Rasmus Hjelm, Daniel Løkke og Anders Schmidt Hansen er alle til start fredag morgen, når La Manga Club Championship indledes fra kl. 07.50 på det populære resort i det sydøstlige Spanien. Især Rasmus Hjelm vil håbe at have taget sin gode form med på La Manga Club.

Internationale forhåndsfavoritter

Rasmus Hjelm og de øvrige danskere får kamp til stregen af en række stærke svenskere, mens også England, Schweiz, Italien, Finland og Norge håber at kunne blande sig i kampen om sejren i årets første turnering. Profiler som Jacob Glennemo, Steven Jeppesen, David Palm, Åke Nilsson, Kalle Samooja, Johan Wahlqvist, Niclas Johansson og Manuel Quiros kommer til at gøre turneringen både spændende og international som altid.

Men denne uges favorit må være sidste uges vinder. Finske Kalle Samooja viste stor orm da han vandt La Manga Club Championship.

Mediter Real Estate Masters Pro/Am

Traditionen tro startede turneringsugen ud med en Pro/Am. Det blev en fantastisk dejlig dag på La Manga Club North Course, hvor der var skyfri himmel og helt vindstille fra morgenstunden. Vinden tog dog til i løbet af dagen og gjorde de sidste huller lidt vanskeligere end normalt.

Finske Kalle Samooja viste igen storform og med imponerende -7 (64 slag), vandt han pro rækken og hjalp derved også sit hold til en flot holdsejr.

Vi ser frem til en spændende turnering de kommende dag og har man mulighed er der fri entré på La Manga Club under turneringen onsdag, torsdag og fredag.