Stigende interesse for spanske boliger

Stigende interesse for spanske boliger
Mediter Real Estate tager pulsen på boligmarkedet på Costa Blanca i Spanien og melder, at der er ved at komme gang i boligbyggeriet igen.
I Spanien, hvor der er ca. 45 millioner indbyggere, er der i øjeblikket mange boliger til salg. Heldigvis er der stadig flere og flere danskere, der har fået råd til at købe bolig i Spanien efter, at finanskrisen har taget ca. 40 % af boligpriserne og boliglånsrenten er faldet fra ca. 6,5 % til 1,8 % (variabelt forrentet, afdragsfrit lån fra Nykredit.)

Tæt på golf, strand og indkøb
Hos det “danske” ejendomsmæglerfirma, Mediter Real Estate, der har haft kontor i Spanien siden 1999, ser man, at nogle af de store og mest velkonsoliderede byggeselskaber igen begynder at lancere nye projektboliger. Et af de byggeselskaber, som nu er på markedet med et særdeles spændende produkt på det sydlige Costa Blanca, er “Grupo Quara”. Selskabet har netop påbegyndt opførelsen af 60 nye boliger, som forventes at stå færdige i juli 2010. Her kan man eksempelvis få en bolig på 55 m2 med to soveværelser og to badeværelser samt en lille have for 119.000 € (886.550 DKK) med beliggenhed tæt på golfbane, strand og butikker.

Boliger til konkurrencedygtige priser
– Med en kortere opførelsesperiode, højere kvalitet og større fleksibilitet er byggeselskabernes projektboliger så småt ved at blive et spændende alternativ til gensalgsmarkedet på Costa Blanca i Spanien, fortæller boligchef Jacob Laugesen fra Mediter Real Estate, som forhandler såvel gensalgsboliger som de nye projektboliger og fortsætter:

– Det skyldes, at byggeselskaberne, grundet den store konkurrence fra gensalgsmarkedet, er blevet tvunget til at udbyde konkurrencedygtige boliger. Bankerne har overtaget rigtig mange boliger fra folk, som ikke kunne klare låneydelserne mere. Mange af disse boliger er ofte belånt med 80 % eller mere i forhold til priser, der var 30-50 % højere end de nuværende priser. Og da de spanske banker ikke ønsker at sælge med tab, bliver de simpelthen for dyre, siger Jacob Laugesen.

Der tales en del om, hvorvidt de spanske boligpriser vil falde meget mere endnu eller om de har nået bunden? Om det er det ene eller det andet, vides naturligvis ikke med sikkerhed, før vi har set prisudviklingen for det første halvår af 2010. Men alene rentefaldet i Danmark og generelt i hele Euro-zonen har betydet, at ydelsen på et lån på eksempelvis 750.000 DKK er faldet fra 4.060 til 1.125 DKK pr. måned. Og det kan jo nok være med til at fremme tankerne om et køb i syden, slutter Jacob Laugesen.