Torrevieja fortsætter byfornyelsen

De seneste par år har budt på masser af forandringer i Torreviejas bybillede. Først med udvidelsen af N-332 hovedvejen, dernæst ny belægning på veje og fortov, nye lygtepæle og beplantning i de hyggelige gader i centrum samt det helt nye sportscenter med faciliteter lækre faciliteter for alle byens borgere.
Nu er Torrevieja klar med større planer.
Torreviejas borgmester, Pedro Hernandez Mateo, er kendt for at bruge store og ord, og gøre sig endnu større tanker. Han har nu præsenteret to nye projekter i byen.

Byens strandpromenade skal blive endnu smukkere. I dag bruges promenaden primært fra havnen og ned til Playa del Curas start. Mateo mener at dette er for lidt, hvor efter han har afsat 1.3 millioner € til nye ramper til stranden, beplantning, rækværk, fortov og bænke. Forventet færdigstillelse af projektet er januar 2011.

Det næste projekt er en forlængelse af en nyere succes. Siden Torrevieja åbnede deres nye store sportscenter på 300.000 m2, Sports City, har det været en stor succes. Paddle tennis banerne, de store sale til dans, boksning, gymnastik, squashbaner, tennisbaner m.m. har været fuldt booket på trods af sommermånedernes varme. Mateo vil nu bygge videre på denne succes. Han vil have opført et nyt hotel i området, og markedsføre byens sportsområde til sportsklubber.
I forvejen er både Campoamor og La Manga Club populært blandt sportshold for vintertræning.

Når projektet står færdig, hvilket forventes inden for 4 år, mener Mateo at udbuddet vil kunne konkurrere på samme niveau som Madrid og Barcelona.