Towncentret på Hacienda Riquelme forventes færdig til april 2010

Igen er der gang i rygtebørsen omkring towncentret på Hacienda Riquelme. I følge kilder på ledelsesniveau hos Polaris World er byggeplaner og finansiering klar.
Det er desværre ikke første gang at vi her på siden skriver at konstruktionen af Towncentret på Hacienda Riquelme bliver påbegyndt snarligt. Problemerne har i lang tid gået på at den gamle herregård (hacienda) er en fredet bygning. Polaris World har ønsket at rive den ned, og bygge en tro kopi af den gamle herregård med nye faciliteter til resortet. Byrådet i Sucina har ikke villet acceptere Polaris Worlds ide om at udskifte de gamle bygninger.

Hvad løsningen er blevet melder historien ikke noget om, men vi krydser fingre for at rygterne denne gang er sande.

Kontakt Mediter Real Estate for yderligere information.