Denia

Længst mod nord på Costa Blanca ved foden af Montgo bjerget ligger byen Denia med sine lækre brede sandstrande og klippefyldte vige. Romerne som i sin tid indtog denne by opkaldte den efter gudinden Diana, har i dag udviklet sig til en moderne industriby, og samtidig har Denia formået at bevare sit historiske islæt. I dag bor næsten 30.000 indbyggere i Denia, hvorfra du kan tage færgen til Mallorca og Ibiza.

Shopping

Calle Marques de Campo er en af de største shoppinggader. Her findes du mange tøj- og skobutikker samt barer, pubber og cafeer. I Barrios Antiguos (den gamle by) finder du rådhuset, kirker, museer og mange idylliske gader. Her findes eksklusive butikker og butiquer for den tungere del af tegnebogen. De vigtigste shoppinggader i “Paris” området er Patricio Ferrandiz og Calle Sagunto. Dette område har også et populart gademarked om mandagen.

Strande

Denia har en 20 kilometer lang kyststrækning. Nord for byen ligger strandene Les Marines, L’almadrava, Les Deheses, Les Bovetes og Els Palmars med fine sandstrande og lavt vand. Syd for byen er der fyldt med små vige med sten- og klippestrande. Området kaldes for Les Rotes og er et paradis for snorkling og dykning.

Restauranter

Denia har mere end 265 restauranter, hvoraf størstedelen ligger i centrum og ud for strandene. Vil man spise eksklusivt kan man vælge Quique Dacosta som har tre Michelinstjerner (Bestil bord i god tid) eller fiskerestauranten La Barqueta som ligger ud for havnen. Tapas Tasca Eulalia er en populær restaurant, som har en stor terrasse, og er perfekt for at nyde sommerens lækre aftener. Restauranten har, som navnet antyder, et bredt udvalg af tapasretter.
En restaurant som er meget populær i Denia, og ligger nummer 1 på Trip Advisors liste over “kroge” er Las Bairetas som ligger på Calle La Mar 5. Restauranten serverer traditionel spansk- og Middelhavsmad.

Denia har en flåde af fiskekuttere. Der findes derfor et stort udvalg af fersk fisk og skaldyr på mange af byens restauranter. I tillæg er Denia kendt for sine lækre kager som bages i lokale konditorier.

Gå ikke glip af dette i Denia:

Slottet i Denia blev bygget under det muslimske styre i perioden 1100 – 1200 tallet. Slottet ligger på en bakketop i den gamle bydel og byder på en smuk udsigt over havet, byen og det omkringliggende område med citrus, mandel og vindruemarker. I slottet finder byens arkæologiske museum.

Du kan tage på udflugt med T-banen fra stationen ved Plaza de Luceros. Toget går helt til Alicante en gang i timen, og kører blandt andet igennem Benidorm. Turen kaldes også for “Citronexpressen”.

For de naturinteresseret er Montgó Natural Park syd for Denia et Must. Her finder du flere vandre- og cykelstier samt klatresteder. Bjerget rejser sig 752 m over havets overflade. Udsigten er fantastisk og man ser med lethed til Ibiza. Ifølge Wikipedia findes der over 650 forskellige fuglearter rundt bjerget. Vest for Montgó Natural Park ligger La Sella golfbanen med 18 huller.

Turistkontoret er åbent hele året, og ligger nær færgehavnen og togstationen på C/ Manuel Lattur 1.