Orihuela Costa

Orihuela Costa er et kystområde beliggende på den sydlige del af Costa Blanca i provinsen Alicante. Det strækker sig fra Punta Prima i udkanten af Torrevieja ned til Campoamor og grænser op mod Mil Palmeras og Torre de la Horadada. På trods af sit navn “Orihuela Costa” ligger selve hovedbyen Orihuela faktisk 20km inde i landet.

Klima

Orihuela Costa har et typisk middelhavsklima, med kølige havbriser om sommeren og beskyttet af de omkringliggende bjerge mod de kølige vinde fra nord om vinteren. Området byder på næsten 3.000 solskinstimer om året og en gennemsnitlig temperatur, som let overstiger de 20 grader.

I 1986 udpegede WHO klimaet i området for at være et af de sundeste i verden – hverken for varmt om sommeren eller for koldt om vinteren. I gennemsnit kan det prale med 325 solskinsdage om året, som gør det til en ideel destination året rundt.

Naturen

  • Orihuela Costa ligger på en frugtbar slette ved Segura-floden, omringet af bjergkæder. Området byder på meget forskellige landskaber, i stor kontrast til hinanden, såsom floden Segura, som snor sig gennem to forskellige typer landskaber, de tørre områder og bjergene i Orihuela. Alle disse bjerge har stor miljømæssig værdi og er repræsentative for den lokale flora og fauna.

Strande

Orihuela Costa har 16 kilometer kyststrækning, som varierer fra klippekyst med krystalklart vand til fine hvide sandstrande. Disse strande er ideelle til vandsport og fiskeri eller bare til at slappe af og nyde det vidunderlige klima.

  • Punta Prima. Denne attraktive strand ligger i en bugt og har en længde på 170 meter og er 15 meter bred. Der er adgang både med rampe og trapper. Det er planen at installere en elevator i år til at skabe nemmere adgang for ældre og fysisk handicappede til strandområdet.  Stranden byder på en bred vifte af faciliteter i området samt busstoppested.
  • Playa Flamenca. Denne populære strand har en længde på 15o meter, bredde på 15 meter og er nem at komme til. Denne sandstrand afgrænses mod nord af Playa La Mosca og mod syd af Playa La Zenia og er indehaver af det blå flag. Stranden er forsynet med parkeringspladser, særlig adgang for handicappede, legeplads, toiletter, fod-brusere, livredder-vagttårn og røde kors station. Derudover finder man et busstoppested og en taxaholdeplads. Der er også en dejlig promenade, som strækker sig fra nord til syd. Ud til stranden finder man mange restauranter, hvor de besøgende kan nyde områdets traditionelle specialiteter.
  • La Zenia. Dette er en af ​​de mest populære strande i Orihuela Costa, den er 350m lang og 60m bred. Denne meget populære strand vil bestræbe sig på at sikre et Blåt Flag næste år, og er et ideelt sted for udøvelse af alle slags vandsport. Der er særlig adgang for handicappede, toiletter, fod-brusere, Røde Kors station, parkering, legeplads, taxistop og en bus tjeneste i området. Tæt på denne strand finder man masser af restauranter, hvor du kan smage spanske og europæiske retter. Ved ​​denne strand finder du også Hotel La Zenia.
  • Cala Capitan. Denne sandstrand har en længde på 157 m og en bredde på 85 m. Stranden grænser mod nord med en lille tange, der adskiller den fra stranden i La Zenia. På Cala Capitán stranden finder man meget tæt på kysten en lille ø, kaldet Isla del Carmen. Her kan man solbade og praktisere dykning og snorkling og se tusindvis af små fisk i det klare blå vand. Denne strand har haft blåt flag siden 2003 og Q for Kvalitets Turisme. Der er særlig adgang for handicappede, toiletter, fod-brusere, Røde Kors-station, parkering og legeplads.
  • Cabo Roig. Denne strand ligger inde i en bugt og har en længde på 420 m og en bredde på 20 m. Stranden er ideel for dem, der elsker vandsport såsom sejlads, windsurfing, vandski, etc. Stranden er blevet belønnet med det blå flag og ligger lige op af en lystbådhavn. Cabo Roig stranden er forsynet med parkeringspladser, busstoppested, særlig adgang for handicappede, legeplads, toiletter, fod-brusere, livredder-tårn og Røde Kors station. Tæt ved finder man mange gode restauranter med et stort udvalg af gode retter.
  • Playa de la Glea Campoamor. Stranden har en længde på 513 meter og en bredde på 70 meter. Den grænser mod nord med Aguamarina stranden og mod syd mod lystbådhavnen og Playa Barranco. Denne strand er også tildelt det blå flag og Q for Kvalitets Turisme. Der er særlig adgang for handicappede, toiletter, fod-brusere og en Røde Kors station, parkering, legeplads, taxistop og en bus tjeneste i området. I nærheden af stranden finder du masser af restauranter, samt Hotel Montepiedra.
  • Playa Aguamarina. Denne naturlige strand har en længde på 500 og en bredde på 30 meter. Den grænser mod nord til Playa Caleta de la Glea og mod syd til Playa de la Glea. Der er særlig adgang for handicappede, toiletter, fod-brusere og en Røde Kors-station, parkering, legeplads, taxistop og en busservice i området.
  • Playa Caleta de la Glea. Denne smukke strand har en længde på 387 meter og en bredde på 43 meter. Den grænser mod nord til Punta de la Glea klipperne og mod syd til Playa Aguamarina. Man finder alle faciliteter lige i nærheden i området Aguamarina.

Fritid

Listen over udbudet af sportsaktiviteter i Orihuela Costa er næsten uendelig. Uanset om man er amatør eller professionel, er der rig mulighed for at træne nærmest enhver sport fra morgen til aften.

Også alle former for vandsport kan praktiseres i Orihuela Costa, hvor der er flere lystbådhavne der byder på forskellige aktiviteter: alle former for sejlads, windsurfing, roning, kano, snorkling, dykning og fiskeri. Dem der bedst kan lide at opholde sig uden for vandet, kan også vælge mellem en bred vifte af aktiviteter: bjergbestigning (Barranco de la Higuera), Cykling (Sierra de Escalona) vandreture (Sierra de Orihuela og La Pedrera vandreservoir).

Golf
Orihuela Costa er et glimrende valg for golfferie, med fire fantastiske golfbaner i området Villamartin, Campoamor, Las Ramblas og Las Colinas Golf & Country Club.

Restauranter
Der er mange indbydende restauranter i området. Gå heller ikke glip af en typisk støjende og travl spansk tapasbar. Man kan vælge mellem en masse forskellige tapas. Vi kan anbefale at prøve “revuelto” som er røræg med asparges eller den lækre “pulpo” som er små stykker blæksprutte i lage. Altid serveret med frisk varmt brød og et glas Jumilla vin til.

Udflugter

Der er mulighed for at tage færgen til øen Tabarca direkte fra havnen i Torrevieja.

Gastronomi

Den lokale gastronomi på Costa Blanca består typisk af en kombination af frisk frugt og grønt fra La Huerta del Segura og frisk fisk fra Middelhavet. Mange civilisationer har boet i dette område (keltere, ibererne, grækere, romere, muslimer) og de har alle sat deres præg på gastronomien.
Kosten i Orihuela Costa er sund Middelhavskost; Costa Blanca er rig på fisk, grøntsager, olivenolie, ris og frugt.

Blandt de lokale specialiteter kan man nævne skaldyr, stegt lammekølle og et stort udvalg af spanske pølser.

Hvis du har en sød tand, vil du også nyde de mange hjemmelavede kager og desserter, som regionen er berømt for. Eller Jijona nougat-is, som er lavet med mandler fra regionen.